Flæskeklanner – effektiv bekæmpelse
Flæskeklanner gør normalt ikke den store skade i privatboligen. Derimod kan de gør en del skade hos fødevarevirksomheder, i landbruget og på minkfarme, hvor de kan udvikle sig i tusindvis og gøre skade på træværket. Vestjysk skadedyrskontrol har mere end 20 års erfaring, så du kan trygt kontakte os.
Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på bekæmpelse af flæskeklanner.
Dukker der en flæskeklan op i huset, er der i første omgang ikke grund til at gøre noget som helst.
Hvordan kommer flæskeklanner ind i huset?
Flæskeklannen har faktisk vinger, og den sværmer om foråret, når det bliver lidt varmt. Derfor kan der nemt komme en ind af et åbenstående vindue.
Optræder der pludselig mange flæskeklanner i huset, er der god grund til at finde ud af, hvor de kommer fra. De kan nemlig gå i vores fødevarer, hvis man ikke er opmærksom på problemet.
Flæskeklannerne ynder at lægge deres æg i døde dyr, som eksempelvis en død mus eller en død fugl, der ligger under gulvet eller på loftet.
Selvom der kun er skindet tilbage af det indtørrede dyr, er det nok til at flæskeklannerne kan yngle i det.
Hvordan ser flæskeklanner ud?
Dermestes lardarius (som den hedder på latin) er en sort-brun bille med vinger, der kan blive lige knap 1 cm lang. Ryggen er lidt lodden, og billen er specielt kendetegnet ved det lyse bånd, der går tværs over ryggen.
De starter ud som larver, der er lidt lyse på maven, og de er delt i led der har lange, strittende børster. Larverne har to kitinkroge på det bagerste led. Larven bliver til en fuldvoksen flæskeklan efter ca. 1 måned, og vil så lægge æg i eksempelvis døde dyr.
Generelt spiser flæskeklanner lidt af hvert, foruden døde dyr, eksempelvis saltet/røget kød, fisk, ost, tørkost til kæledyr, gryn og andre lignende halv- og heltørre fødevarer.
Effektiv bekæmpelse af flæskeklanner – sådan bekæmpes de
Man skal i første omgang finde deres opholdssted, som oftest er et dødt dyr, og så selvfølgelig få det fjernet. Derefter sprøjter eller pudrer vi, med en gift der er specielt udviklet til formålet. Om det er med sprøjte eller pudder afhænger af omstændigheder, som eksempelvis hvor i boligen flæsklannerne holder til.
Du kan forebygge mod flere/nye angreb af flæsklanner ved eksempelvis at opbevare fødevarer i tætsluttede beholdere.
Kontakt os og vi finder den bedste løsning på problemet.
Vestjysk Skadedyrskontrol har 20 års erfaring med skadedyrsbekæmpelse, og er medlem af Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer.